UK page

Helle Ryslinge om Halalabad Blues

Det er et ur-instinkt at reagere og værge for sig når man bliver udsat for fremmed invasion. Det har folk og nationer gjort til alle tider, alle steder.

Jeg har aldrig hørt dette aspekt inddraget i den endeløse kaglen frem og tilbage i indvandrerdebatten, som i mine øjne er holdt på et primitivt og mangelfuldt niveau hvor retorikken begrænses til clicheer om fremmedangst, fremmedfjendtlighed og racisme. Den politiske korrekthed og den danske, nærmest afmægtige befippelse og mangel på rygrad og selvfølelse, læs jantelov, har forplumret sagerne så meget at man stadig ikke kan tale frit. Jeg oplever at indvandrerne udnytter denne åbenlyse svaghed vi har i vores konstante nationale mindreværdskompleks. Jeg ser det som moderen der ikke tør skære igennem i supermarkedet fordi folk kigger når ungen lægger sig på gulvet og skriger på slik .. barnet får barnet, vandt kampen og bliver endnu værre. Jeg oplever danskerne som så berøringsangste og duknakkede at vi er de svageste i denne kamp som det er - selvom det ikke skal hedde sig.

Forskellen på den offentlige debat og folks private er så stor at den skærende klart vidner om hvor complex hele denne indvandring i alle dens aspekter er. Jeg ville lave denne film for at slå hul – jeg tænkte: nu siger jeg det som folk tænker, føler og siger, men som man ikke må sige.

Jeg har aldrig noget sted i de lande hvor netop indvandrere kommer fra, oplevet at man kan flytte ind, blive forsørget (hvilket man ikke kan) og samtidig brokke sig, skælde ud og lave ballade. Så bliver man smidt ud, simpelthen. Og jeg har ikke nogen som helst erfaring med at vi skulle være større racister end indvandrerne selv er, både mellem deres forskellige nationale tilhørsforhold og i forholdet til os. Tværtimod. Jeg oplever at indvandrerne stort set kommer med en middelalderlig religiøs holdning og en så katastrofal afstand til moderne tænkning og demokrati, at det kan være svært at se hvordan to så forskellige anskuelser af livets fundamentale sager kan leve side om side, især når de sidste kommer til andres, vores, sted, og samtidig vil have at vi skal give dem alt, mens de skælder os ud for racisme. Det er så gennemhyklerisk at jeg kun kan blive dårlig.. og meget vred.

Halalabad Blues, historien om Kari og Cengiz, rummer en del af mine tanker omkring indvandrerne og os. Kari der repræsenterer os, med sin selvstændige kvindefacon, sin tilsyneladende sigen til og fra, tjek på tingene og sig selv, men med sin uld-i-mund tale når det kommer til stykket, sin brok bag ryggen og endelig sin totale nærmest aggressive sigen fra da hun har fået nok og føler at hun er blevet brugt.

Og Cengiz der vil ha det hele.. beholde alt sit eget og ta det han kan bruge af vores.

Jeg har bestræbt mig på at se det fra begge parter. Men jeg har givet Kari én pointe, da hun under et skænderi vender hele situationen på hovedet og illustrerer den i hans land - hvis vi invaderede det. Ville de så bare sidde og klappe i hænderne? Da svarer han ikke men rejser sig og går.

Det er et ur-instinkt, at reagere mod fremmed invasion. Den hvide mand gik mod øst og syd for at udvide, udnytte, besidde - for guld og i guds navn, og de invaderede folkeslag strittede imod. Nu går disse mod nord og vest - for guld og i guds navn og vi stritter selvfølgelig imod.

Jeg mener i øvrigt at alle mennesker har ret til at flytte til et andet land - men man må klare sig selv og ta det land og dets mennesker som det er.

Rent filmisk rummer Halalabad Blues en anderledes dimension end den vi er vant til i vores hvid- mands filmsprog, idet fortæller nogle scener i sang, dans og billeder for på den måde at beskrive en følelsesmæssig tilstand, i stedet for at beskrive den med ord som vi jo er vant til i vores kulturkreds. Jeg ønskede også at give et bidrag til en af styrkerne i disse andre kulturer nemlig sansen for det musiske. Vi danskere kan, medmindre vi er fulde, kun lige klare at åbne en rusten og forkvaklet stemme til julesangen, mens de synger, med sjæl og af fuld hals.

Halalabad Blues er en historie fortalt med total konsekvens om et sammenstød hvor urenhederne i retorikken og tankegangen er voldsom, hvor den mentale afstand og mangel på indsigt er fatal.

DK-side-----

Coming soon.